For entreprenører

Har du oplevet, at dit projekt bevæger sig baglæns?
Vær sikker på du forstår projektet, forbered det korrekt og eksekvér med høj effektivitet. Med vores ekspertise og detaljeorienterede tilgang bliver du i stand til at øge din indtjening og nedbringe risici.

Øg effektiviteten og kvaliteten

Når du som entreprenør står overfor et byggeprojekt, er dit mål formentlig at overholde projektøkonomien og stå tilbage med en glad og tilfreds kunde. Som entreprenør har du formentlig også erfaret, at selvom slutproduktet måske nok er endt ud tilfredsstillende, så har vejen derhen til tider været kaotisk. Hos Laboracon er vi specialiseret i at håndtere byggeprojekter af den høje kompleksitet som opførsel eller renovering af laboratorier er.

I Laboracon opererer vi med tre fokusområder som er gennemgående i alle faser af projektet: At øge omsætning/indtjeningen, at minimere risici og at forbedre kundetilfredsheden. Et godt byggeprojekt beror på god planlægning og proaktiv handling lige fra det tidspunkt, du går i dialog med kunden, til den dag du afleverer nøglerne, og det ligger i vores DNA, at et godt projekt altid kan gøres bedre, hvad end det gælder indtjening, kvalitet eller kundetilfredshed.

Som entreprenør er din opgave ikke blot at styre det håndværksmæssige på byggepladsen. Du skal samtidig håndtere alle de andre aspekter så som økonomi, jura, afklaring, projektering, planlægning, logistik, kvalitet, dokumentation etc. og det er vores opfattelse, at nøglen til at jonglere alle disse emner ligger i det skrivebordsarbejde, der går forud for selve byggeprocessen.

Mange af de udfordringer vi har konstateret på diverse byggepladser kunne nemt være undgået, hvis man havde været lidt mere proaktiv og havde taget det i opløbet.

Med vores erfaring fra utallige timer på forskellige byggeprojekter kan vi se, at det ofte er de samme steder tingene går galt. Det betyder dog også, at vi med de erfaringer i bagagen forholdsvist nemt kan gå ind og forebygge og indarbejde tiltag, der kan afhjælpe netop disse udfordringer.

Hvis du er entreprenør og interesseret i at forbedre dine projekter i denne branche, så er Laboracon virksomheden, der kan hjælpe dig.

For dig som entreprenør kan vi bl.a. hjælpe med at:

  • styrke din position og dit projektteam udadtil
  • bistå i dialogen og forhandling med potentielle kunder
  • gennemlæse projektmaterialet med henblik på at finde optimeringsmuligheder, risici og ”hullerne i osten”
  • optimere og præge projektet
  • sikre, at du overholder dine juridiske og byggetekniske forpligtelser
  • udvikle eller implementere værktøjer til bedre styring og opfølgning
  • koordinere, styre og skabe forståelse på tværs af dit projektteam
  • fastlægge arbejdsgange og milepæle i hhv. projekterings- og byggefase
  • håndtere planlægning og logistik
  • varetage din position og komme med input på diverse projekt- og byggemøder
  • udarbejde kvalitetssikringsprocedurer
  • deltage på byggetekniske tilsyn, runderinger etc.

Har vi vagt din interesse? Kontakt os her på siden.

Kontakt os for et for en gratis og uforpligtende samtale, og lad os finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig

Laboracon tilbyder et bredt udvalg af ydelser til forskellige kundegrupper og i forskellige roller. Læs mere om det her på siden, kontakt os direkte på telefon (+45) 42 95 97 96, pr. mail mail@laboracon.com eller skriv til os via kontaktfeltet her på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig!

(+45) 42 95 97 96
mail@laboracon.com
Nørre Farimagsgade 29, 1. th - 1364 Copenhagen